Billedskolens venner

Billedskolens venner

Kolding Billedskole har mange samarbejdspartnere. Her er nogle af de faste:

 

(Nicolai for børn, House of Design, Nicolai, Ungdomsskolen, Designskolen Kolding)

 

 

 

 

Biografen Nicolai Biograf er en 'art cinema', der viser et bredt udsnit af kunstneriske kvalitetsfilm, suppleret med et mainstream-repertoire, der spænder over børne- og ungdomsfilm, familie- og dokumentarfilm. Begge biografsale er fuldt digitaliserede, så både billede og lyd bidrager til den store biografoplevelse. Derudover tilbyder biografen en lang række kulturelle arrangementer som foredrag, debataftener, temadage mm.
   
Cafeen Nicolai Café serverer Italiensk inspireret mad med enkle og friske råvarer. Kvalitet og omhyggelighed er i centrum – alt er tilberedt fra bunden. Caféen er stedet hvor man mødes før og efter filmen, men fungerer også som mødested, restaurant og som ramme om fester, receptioner mv. Her er der plads til alle  fra barnevogne til forretningsfold. Nicolai Café har også et Take-away spisekort, så du kan nyde din mad derhjemme. 
   
Stadsarkivet

Kolding Stadsarkiv er byens og kommunens hukommelse. Her kan man finde fortællinger om livet i Kolding - fotografier, film og beretninger. Stadsarkivet er center for studier i byens historie - både for forskere, byens borgere og skolebørn. Alle kan benytte arkivet, hvad enten man vil have noget at vide eller har noget, man gerne selv vil fortælle.

 

 

Billedskolen

Kolding Billedskole er et inspirerende kreativt mødested for alle børn og unge, der gerne vil udvikle deres talenter inden for billedkunst og design. Her får de undervisning i teknikker og mulighed for at fordybe sig i processer og projekter. Igennem eksperimenter med forskellige materialer og udtryk arbejder eleverne sig i retningen af et individuelt og præcist visuelt sprog. Kort sagt: Vi laver billeder, form og design – og bliver bedre til det.

 

 

Nicolai Kunst og Design

Nicolai Kunst & Design er centrum for kunst, design og iværksætteri. Huset består af udstillingslokalerne i stueetagen og House of Design på 1. – 3. sal. De smukke og lyse udstillingslokaler præsenterer udstillinger med professionel kunst, design og kunsthåndværk - ca. 10 udstillinger om året. 

 

 

House of Design

House of Design er Koldings professionelle erhvervshus for design med 3 etager med lyse kontorlokaler i midtbyen. Det er et dynamisk mødested for designere og erhvervsliv  og et stort kompetencenetværk med tværfaglige designere. House of Design er et inspirerende miljø med forretningsfokus og høj service, hvor man kan få rådgivning om vækst og udvikling i sin virksomhed.

 

 

Nicolai Scene

Nicolai Scene er ramme om koncerter med professionelle, amatører og elever på scenen. Salen har en unik akustik og regnes som Trekantsområdets fineste koncertsal til kammermusik. Her er koncertrækker med klassisk musik af høj kvalitet og samtidig fungerer Nicolai Scene som øvested og fast base for lokale kor og orkestre. Nicolai Scene er hele Nicolais scene – her afholdes foredrag, børneteater, udstillinger, tangoaftener og meget mere.

 

 

Gården

Gården i Nicolai. Den gamle skolegård er tilført nyt liv af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og fremstår nu som et spændende og prisbelønnet byrum. Det er et stemningsfuldt åndehul for byens borgere og danner ramme om mange forskellige aktiviteter hele året rundt. Markeder, koncerter, underholdning, leg, workshops og byrumseksperimenter.